Ikke at man knivskarpt går fra den ene til den anden. Man kan sagtens “køre” lidt mellem de forskellige faser. Man springer aldrig fra Afslutning til Ny begyndelse. Der vil altid være en Neutral fase – af kortere eller længere varighed.
Gør man det alligevel – fortsætter man i samme spor. Og indenbors, er der en mængde arbejde – proces, som ikke får sin plads.
Men jeg kan love dig – den tar’ sin plads, når der ser snittet til det 🙂
..
Mange der rammes af stress, har ubearbejdede hændelser i systemet.
De “kræver” at blive set på. Vi tror, vi kan snige os uden om. Vi tror, vi kan parkere det.
Hele systemet reagerer med stress.
Som faktisk er en form for angst. En angst for, at “man” (andre og os selv) skal se os, som vi i virkeligheden er.
Sandheden er jo, at ingen er perfekt. Vi har alle et kæmpe potentiale med os. Men vi har tilsvarende skyggesider, som skal transformeres inden vi kan folde vores potentiale helt ud.
..
Døden er her en nødvendighed.
At se den i øjnene, se hvad den virkelig er. Og hvad den vil.
..
Jeg har igennem de mange år, jeg har arbejdet med mennesker, set masser af “dødsprocesser”. Hvordan det river i folk. Hvor seje de kan være. Hvor lang tid de kan tage.
..
Jeg har gennem mit virke som frivillig arbejdet med døende, på et meditativt plan.
Men de største erfaringer jeg har gjort mig, har været når mine egne kære har skullet videre.
Det har været de oplevelser som i den grad har sat skred i mit liv. Og som har givet mig de dybe læringer om de processer, vi som mennesker gennemgår.
..
Da min far døde i 2003, fik jeg rykket tæppet væk.
Det var som om hele min fundament forsvandt.
Ikke fordi, han i det fysiske verden, var mit fundament. For jeg var jo stærk, selvstændig, kunne klar mig selv. Og var endda god til at sige nej tak, når han stod med fremstrakt hånd og ville give mig noget. Jeg kan jo klare mig selv.
Men da det så skete. Da han så ikke var fysisk længere, smuldrede mit fundament.
For på energiplan, havde han hele tiden været mit fundament. Jeg vidste han var der. Jeg vidste, at der altid var et sted at gå hen.
Det startede for mig, min søgen i det spirituelle.
Jeg måtte finde et andet fundament i livet. Ud over i mig selv. Jeg måtte have noget større i mit liv.
Og jeg fandt det.
Jeg fandt også, at min far stadig er her. Altid. Bare i en anden tilstand.
Men altid til at kontakte, altid nærværende – og altid i ren kærlighed.
..
Da min mor døde for nogle år siden, var jeg helt afklaret.
Ro i sindet. Vi havde delt det vi skulle. Jeg havde set hende “med fuld ego”, jeg havde mærket hendes afmagt og frustration som barn og teenager. Mærket hendes sår. Men jeg havde også set hendes mildhed, finurlighed, humor, hendes kærlighed – jeg så hendes sande væsen. Inde bag ved det hele. Jeg var afklaret. Vi havde delt og sagt farvel. Jeg vidste, at hun som far, er der altid. I sin smukkeste form.
Hvad jeg ikke vidste, var, at jeg efterfølgende blev ramt af “nu får jeg jo aldrig det af min mor, som jeg mangler”.
Det lille barn indeni, som havde savnet sin mors kærlighed, venskab, opbakning, læren i livet. Det lille barns sorg.
Men det satte turbo min min  proces, med at heale det indre barn.
Det fik mig til at forstå i et dybere lag, at vi må være her for os selv.
Som voksne, er der kun os selv, til at tage ansvar for at fylde vores sår med kærlighed. Der er kun os selv, til at give os det vi mangler. Og vi kan kun give det til andre rent, når vi har givet det til os selv.
..
Min astrolog have så oven i købet forudsagt, at min mor kunne dø.
Jeg var i dybdegående transformation af de feminine energien, og som han sagde “det kan næsten kun give et udtryk i det fysiske også”.
..
Så et farvel til en gammel feminin måde eksistere på, blev et velkommen til en ny feminin tilstand.
..
Og sådan er det altid.
Et farvel, tomhed – og så kommer der noget nyt.
Og det nye har en nærende grobund, af erfaringer og hændelser, transformeret til ny muld.
..
Og det er det påsketiden giver mulighed for.
Så føler du, at du bliver kaldet mere til stilhed, natur, egentid – frem for sociale aktiviteter, mad og drikke. Så giv dig selv den gave, at blive klog på, hvad der sker inden i dig. Gå med, det der er.
Giv din indre proces opmærksomhed og anerkendelse – og du får transformationen fra gammelt til nyt.
..
Jeg ønsker dig en smuk påske
– og ny begyndelse <3
..
Kærlige hilsner
Rikke
..““The wound is the place where the Light enters you”
Rumi